Hent Tonsser appen

Hold styr på dine stats, udfordr dine holdkammerater og bliv opdaget!

Dansk toptræner skal være med til udvikle spillere og produkter på Tonsser

Tonsser opretter fodbold advisory board for at motivere den næste generation af fodboldspillere.

13. Sep 2017

Foto: Mads Davidsen/Twitter

Mads Davidsen, teknisk direktør i Shanghai SIPG og forfatter til bogen “Når talent forpligter”, bliver første medlem i Tonsser nye football advisory board, som skal tilføre viden og sparring fra øverste træner-hylde – startende når virksomheden senere på året udkommer med sit første produkt til trænere.

– Mads og Tonsser deler synspunkter i forhold til talentudvikling og hvor vigtigt det er og ikke mindst bliver at inspirere, motivere og interagere med den nuværende og næste generation af unge fodboldspillere. Derudover er Mads en fremragende og visionær træner, der har store ambitioner for sig selv og fremtidens fodbold – ligesom Tonsser. Derfor er vi sikre på, at vi bliver et godt match for hinanden og Tonssers brugere, forklarer Tonsser CEO Peter Holm. 

Planen er at udvikle et fodbold advisory board af internationale profiler fra fodboldverden, som skal spare og hjælpe Tonsser med at sikre den højeste kvalitet af sine produkter.

– Tonsser har de rigtige visioner og proaktive mindset, som skal til for at gøre en forskel og udvikle fodboldverdenen yderligere. Samtidig sigter de internationalt, hvilket tiltaler mig meget, så sammen er jeg sikker på, at vi kan udvikle et endnu mere spændende produkt til gavn for trænere og spillere og i sidste ende fodbolden, forklarer Mads Davidsen til hvorfor han er gået med i Tonsser.

Mads Davidsen besidder en UEFA Pro træner-licens har blandt andet tidligere været ungdomstræner i Brøndby IF og B93. Du kan læse meget mere om Mads Davidsen her.