Oskar Stentoft vil overraske med SønderjyskE U17

En ny sæson i U19 Ligaen står for døren. Hold for hold gennemgår vi alle klubber i rækken, hvor vi har spurgt ind til de forskelliges forventninger.

12. Aug 2017

Foto: SønderjyskE

Oskar Stentoft, SønderjyskE U17

Mine forventninger til den kommende sæson:
– Mine forventninger til den kommende sæson er at vi overrasker. Modstanderne kender ikke vores spillestil, og på den måde kan vi overraske og lave nogle resultater. De kender ikke alle spilleres individuelle kvaliteter, da det kun er enkelte der har været til landsholdsamling.

Derfor skal I holde ekstra godt øje med mit hold:
– Det skal I fordi, vi har en spillestil ikke mange bruger. Vi har et stærkt hold, vi er oprykkere så vi bliver måske undervurderet, og det kan være en fordel. Vi kan overraske, fordi ingen regner med os.

Mit bud på sæsonens topscorer:
– Jeg tror Muamer Brajanac fra Brøndby. Han er fysisk stærk, hurtig, god til at se muligheder og score på sine chancer.

Denne holdkammerat skal du holde ekstra øje med i denne sæson:
– To gode bud er Mads Hansen og Arman Taranis. Mads har et rigtig godt blik for spillet, en fantastisk teknik. Han er ikke høj, men stadig stærk. Derudover er han hurtig på de første meter. Arman er giftig foran mål, god til at hjælpe med at bygge spil op og har et godt spark. Samtidigt er han hurtig og god til at se muligheder.

Denne modstanderklub forventer jeg mig meget af:
– Jeg forventer meget af AGF, da de har en god ungdomsafdeling som betyder meget. De var også sidste års vinder af ligaen og den skal nok forsvares.

Denne modstander (spiller) bliver en profil i Ligaen i denne sæson:
– Jeg tror på Muamer Brajanac, fordi han er så stærk offensiv og kan meget på egenhånd. Mads Bidstrup er også en rigtig god midtbane, der både er god offensiv og defensiv.

Mit bud på vores slutplacering:
– Jeg tror, vi slutter i top 8, da vi kommer som nogen ikke kender. Vi kan overraske, fordi ingen regner med os. Vi er ikke favoritterne og dermed kan vi spille mere frit og forhåbentlig overraske.