Hent Tonsser appen

Hold styr på dine stats, udfordr dine holdkammerater og bliv opdaget!

TEMA Tonsser sætter fokus på at være ny i en klub

Juli måned står i de nye spilleres tegn. Vi sætter fokus på, hvordan det er at komme ind i en ny klub og et nyt omklædningsrum, hvor man får nye holdkammerater og skal træne nye øvelser med nyt værktøjer på et nyt anlæg.

10. Jul 2017

En ny sæson står for døren, og endnu en gang skal forberedelser, hold- og selvtræning gå op i en højere enhed. Spillere og alle medlemmer af et holds stab skal stå sammen og arbejde om det ene fælles mål at slutte et bestemt sted i tabellen og udvikle hinanden til det bedre.

Flere klubber står med trupper, hvor spillere i løbet af sommeren er kommet og gået, og dermed er en af sommerens første opgaver at få sammenrystet truppen.

Men én ting er, hvordan trænere ryster truppen sammen, en anden er hvordan spillerne tager imod den nye spiller. I denne uge kigger Tonsser nærmere på, hvordan det er at være ny spiller i en trup.

Tidligere har man fra den professionelle fodboldverden hørt, hvad der kan betegnes som skrækhistorier omkring, hvordan behandlingen af blandt andet nye spillere i omklædningsrummet kan være. Fodboldverdenen er barsk og konkurrencepræget, og man bliver nødt til at bevise sit værd for at fortjene respekt.

Derfor kan det være hårdt at falde til i en ny klub, og læg dertil at man kan være flyttet hjemmefra, måske endda til en nyt land, og ydermere skal du måske lære et nyt sprog, nyt miljø og en ny kultur at kende. Mandag kan du derfor læse om de udfordringer et klubskifte kan medføre, og lære hvordan du på bedst mulig måde håndtere de store omvæltninger. Læs det her.

Samtidigt med at man prøver at falde til uden for fodboldbanen, er det også vigtigt at komme godt ud af det med sine nye holdkammerater – jo hurtigere og mere naturligt det sker, desto hurtigere må man antage, at man også får det uden for banen på plads. Det handler altså om at tage initiativ fra start, og det forsøger vi at sætte fokus på, når vi tirsdag ser på, at blande sig i mængden og den forskel det gør.

Derefter går vi onsdag ind i omklædningsrummet, hvor vi skal høre om et af de mere ubeskrevede blade af fodbold, hvor drengestreger og lir er en del af hverdagen. Er tonen i omklædningsrummet virkelig så hård, som der bliver sagt og er pranks for sjov eller dyb alvor? Vi tager temperaturen på et dansk liga-omklædningsrum for at se, hvor respekten ligger.

Når man kommer til en ny klub, specielt hvis det er en som man tidligere har spillet mod, vil de nye holdkammerater vide hvem du er, og hvordan er det egentlig? Er forventninger høje eller lave, hvad kommer det an på, og hvad hvis det går modsat af, hvad de forventer? Det kigger vi på torsdag.

Fredag afslutter vi med at kigge nærmere på, hvordan man vænner sig til de nye rutiner, der er i den nye klub. Ting bliver altid gjort på forskellige måder i forskellige klubber, og hvordan er det at omstille sig til det og arbejde med nyt værktøj og nye øvelser hele tiden?

Temaugen omkring de mentale aspekter i fodbold er et Tonsser-forsøg på at skabe relevant og lærerigt indhold til danske ungdomsspillere, der vil forbedre sig som fodboldspillere. 

LÆS OGSÅ: Læs første afsnit af ugens temauge her:

Du er derfor velkommen til at byde ind med forslag til temaer, vi bør bringe, og personlige historier, vi bør fortælle.