Hent Tonsser appen

Hold styr på dine stats, udfordr dine holdkammerater og bliv opdaget!

Tonsser Indgår Samarbejde Med BT

Vi har indgået et partnerskab med den danske avis BT og deres sportsafdeling, for at kunne bringe Tonsser-relateret materiale til den danske befolkning. Ikke nok med det, så ser vi det som den bedste måde, hvorpå vi kan fremhæve alle vores fantastiske brugere inden for ungdomsfodbold og seniorfodbold.

17. Nov 2016

onsser appen til at tjekke mine modstandere, konkurrenter og medspillere ud. Jeg er vild med, at alle helt ned til Række 4 har deres stats stående sort på hvidt, så der i de fleste tilfælde ikke er så meget at tage fejl af. Jeg er udmærket godt klar over at Tonsser ikke sætter ord på den kamp du har spillet, og det derfor kan være svært at være den bundsolide forsvar som kun bliver noteret for sine clean sheets. Tonsser har dog mere eller mindre fundet en løsning på det problem, ved at give resten af holdet chancen muligheden for netop at stemme, på ham der har fortjent prisen som kampens bedste. Så ja, appen kan næsten kalde sig selv mere eller mindre komplet.

👀 Mit forhold til Tonsser blev også kun bedre, da jeg midt i den nuværende sæson blev kontaktet af en divisionstræner som kunne se, at jeg havde scoret hattrick og var kommet på Team of the Week i den foregående uge. Vi skrev lidt frem og tilbage, og det var sådan set da de nævnte de specifikke stats, at jeg var klar over hvor de havde fået informationen fra. Jeg svarede selvfølgelig, at jeg var rigtig glad for interessen. De havde besluttet sig for at tage ud og se mig an. Hvilket helt ærligt ikke var den bedste timing fra mit perspektiv. Det er sådan, at jeg kommer fra et ophold i en anden klub, hvor jeg var nødsaget til at præstere gang på gang for at holde mig inde i varmen, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke har taget hårdt på mig. Det var i hvert fald en god portion blandede følelser, der ramte mig i det øjeblik, hvor jeg blev kontaktet af divisionstræneren. Det der blandede dem op var sådan set, at jeg havde taget tilbage til Farum, mit andet hjem, i håbet om at kunne begynde at elske fodboldspillet igen, og ikke tænke på at komme ud til flere store klubber. Men bare blive i min hjerteklub og gøre det jeg elsker, sammen med de drenge som jeg kender allerbedst. Så når chancen for at komme ud og jage succes i en (på papiret) større klub byder sig, går der en masse tanker gennem hovedet.

🏆 Drengedrømmen har selvfølgelig altid været, at tjene penge på det jeg elsker at lave. Når det så er sagt så er jeg udmærket godt klar over, at der skal meget mere end medfødt talent til. Jeg håber bare ikke det er gået op for mig for sent. Mentalt skal der også mere til end de fleste tror. Min største barriere har været at glemme, at jeg har for ikke så lang tid siden havde en skadesperiode på et halvt år. Følelsen af at komme tilbage og mærke, at du kun er blevet dårligere både teknisk og fysisk er rigtig svær at vriste ud af kroppen.

Jeg tror personligt på, at kilden til succes er at elske det du laver 👏

Har du ligesom Joachim en historie, du gerne vil dele med Tonsser, så har du nu mulighed for at skrive dit eget blogindlæg, hvis du skriver til os på Facebook. Emnet er fodbold og resten bestemmer du 👊