Thomas Gundelund om EM-kvalifikation: Vores chancer ser gode ud

I sidste uge kvalificerede U17-landsholdet sig til Elite Round, og her er der fine muligheder, mener Thomas Gundelund, men der skal dog justeres et par ting, hvis EM-billetten skal i hus.

3. Nov 2017

Foto: DBU

Det danske U17-landshold var i sidste uge i Estland, hvor de spillede tre kvalifikationskampe til VM. Her fik man to sejre og en uafgjort, hvilket sender dem til Elite Round. Der blev ikke spillet ufattelig smukt fodbold, men det er pointene på kontoen der gælder, og dem fik Michael ‘Mex’ Pedersen altså syv af. Vilkårene var dog heller ikke noget at skrive hjem om, da én af kampene blev rykket til en kunstgræsbane.

Tonsser har snakket med Thomas Gundelund, som er back, og han var med i de to sidste kampe mod Andorra og Skotland. Vejle-spilleren fortæller, at på trods af de manglende mål, så viste holdet god moral og ikke mindst tålmodighed, hvilket gav pote i de sidste minutter.

Læs også: U16-landsholdsspiller: De her er de BEDSTE på landsholdet

– Vi var meget dominerende i kampene, men vi fik ikke udnyttet vores overtag, så kampene blev først afgjort til sidst. Men vi fik vist, at vi er gode til at spille meget tålmodigt, og det skal vi tage med videre, fortæller den offensive back.

Selvom det blev til to sejrer og enkelt uafgjort, så er der masser af ting, der kan forbedres, og det er de unge drenge også helt med på.

– Som sagt har vi været gode på bolden, men fik dog ikke udnyttet vores spil optimalt. Vi skal blive bedre til at spille i mellemrum, men jeg er sikker på det nok skal komme, fortæller Thomas Gundelund.

Læs også: Fysisk træner: Sådan øger du din hurtighed

Vejle-spilleren har indtil videre optrådt syv gange for U17-landsholdet, men faktisk så har han 12 U-landskampe i alt. Selvom Gundelund kun er fra 2001, så føler han allerede, at holdet har det rigtig godt sammen, og at det måske kan give dem succes på banen også.

– Vi fungerer rigtig godt sammen. Vi har det godt sammen, både på og udenfor banen og det er en kæmpe kvalitet.

Nu er Danmark klar til Elite Round, og her så Vejle-drengen finde muligheder for at gå videre, hvis Danmark dog lige stepper et niveau eller to op.

– Vores chancer ser gode ud, vi er et godt hold, og det kan ende godt for os. Vi er et hold, som kan spille op mod de bedste nationer, så vi håber vi kan komme med til EM, afslutter Thomas Gundelund.

 

Er du...?

Hvad bruger vi denne information til?