Hent Tonsser appen

Hold styr på dine stats, udfordr dine holdkammerater og bliv opdaget!

ADVARSEL: Så farligt er snus for fodboldspillere

Få her tre gode grunde til at stoppe med at tage snus som fodboldspiller.

4. Oct 2017

Foto: Tonsser

Næsten 72 % af alle drenge og 47 % af alle piger i gymnasiet har ifølge Danmarks Radios magasin Kontant prøvet at tage snus. Fuldstændig ligesom alletiders mest scorende Superligaspiller Morten ”Duncan” Rasmussen, den tidligere engelske mester og topscorer Jamie Vardy og den nuværende svenske Esbjerg fB-angriber Robin Söder. Alle fodboldspillere på højeste hylde, som offentlig er stået frem med et mere eller mindre massivt snusforbrug.

Læs også: Da Benjamin Hvidt glemte “Duncans” drikkedunk

Men hvad betyder det tillokkende svenske cigaretalternativ for en fodboldspiller, og hvordan kan det påvirke dig og dine holdkammeraters præstationer? Det giver vi i denne artikel videnskabens svar på!

1: Snus er kræftfremkaldende

Før alt andet, er snus et tobakprodukt. Det betyder, at selvom det fås med smag af vanilje, hyldeblomst, mint eller andre lækre sager, kan det sidestilles med cigaretter og anden tobak – og indeholder desuden omtrent samme mængde nikotin (afhængighedsfremkaldende stof, som primært er kendt fra cigaretter) som almindelige cigaretter. Ifølge både Kræftens Bekæmpelse og American Cancer Society er snus derfor kræftfremkaldende som alle produkter med nikotin.

I 2014 blev der foretaget en større svensk undersøgelse, hvor man klarlagde HVORFOR unge svenskere begyndte at ryge. Selvom vi kan komme med alskens fordomme, så lad os holde os til videnskaben.  Studiet viste nemlig, at en af de største årsager til senere rygning blandt de unge svenskere var snus. Et lignende norsk studie fra 2001 og 2004 viste, at hvis man tog snus, var der større sandsynlighed for, at man begyndte at ryge cigaretter senere i livet. Og som det er tydeligt kendt, er cigaretternes tjæreindhold ekstremt skadeligt for lungernes funktion.

2: Snus påvirker hjertets funktion, og du løber langsommere

Foruden risikoen for kræft eller kræftrelaterede sygdomme, så kan snus også påvirker dig direkte på fodboldbanen. Da Robin Söder – som et af Sveriges største fodboldtalenter – i 2009 stod frem og indrømmede, at han ville prøve at trappe ned på snusforbruget skyldtes det, at han selv oplevede at være mere skadet af snus.

Hvad kan det så skyldes? Jo, det kan blandt andet skyldes at snus ifølge nogle studier kan være med til at påvirke hjertets funktion og den mængde af blod, det kan transportere rundt i kroppen. I groveste tilfælde kan det betyde, at du forringer dine chancer for at overleve, hvis du får et hjerteanfald eller et slagtilfælde.

Derudover er det af flere omgange bevist, at nikotin (som i varierende mængder findes i snus) er med til at øge ens puls og blodtryk. Det vil helt konkret betyde for en fodboldspiller, at hans/hendes hvilepuls vil være lavere, hvorfor restitutionen forværres og den maksimale ydeevne – altså hvor meget og hvor længe man eksempelvis kan sprinte – ligeledes vil forringes. I en verden, hvor det hele tiden er de små procenter, der fiskes efter, vil et tilbageslag for hjertet derfor koste mange procenter af sin toppræstation.

Læs også:  Derfor er selvtræning NØDVENDIGT, hvis du vil blive til noget

3: Du risikerer konstant smerte

Selv hvis man kan klare sig uden de sidste procenter, så skal man være opmærksom på, at snus også har store betydninger for ens ydre fremtoning. Tandkødet tager i høj grad skade af snusforbrug, hvilket i sidste ende kan betyde, at du kan være i større risiko for at miste dine tænder eller få konstant tandpine – hvilket ikke er særlig fedt, når man løber rundt på en fodboldbane.

Foruden tandkødet, så nedbryder sukkerindholdet i snus tændernes emalje, som igen kan have stor effekt på, hvor godt og hvor længe tænderne kan blive siddende i munden.

Læs også: ”Brizze”: 5 måder at blive god med bolden

Stop snus og bliv en bedre fodboldspiller

Der findes altså mange gode grunde til at droppe snussen, og i stedet fokusere på at blive så god en fodboldspiller som muligt. Først og fremmest er det værd at huske, at snus er afhængighedsskabende og det betyder, at jo længere tid du venter med at stoppe, jo sværere bliver det.

Selvom store spillere som “Duncan” og Vardy ofte benytter sig af det i Danmark ulovlige produkt, så er det værd at huske på den tidligere Premier League-vinders egne ord ”Jeg er sikker på, at hvis nogen forsøgte at gøre som mig, ville det ikke lykkedes for dem”.

Download Tonsser-appen og del dine tricks med over 600.000 andre fodboldspillere!

 

Er du...?

Hvad bruger vi denne information til?