Hent Tonsser appen

Hold styr på dine stats, udfordr dine holdkammerater og bliv opdaget!

Club Ranking: Danmarks Bedste Ungdomsafdeling

Tonsser sammenligner danske fodboldklubbers ungdomsafdelinger med hinanden og rangerer dem i forhold til ungdomsniveau, kampform, hjemmeavlede spillere, u-landsholdsspillere og gennemsnitsalder.

7. Dec 2016

Club Ranking: Danmarks bedste og værste ungdomsafdelinger

  • Tonsser sammenligner danske fodboldklubbers ungdomsafdelinger med hinanden og rangerer dem i forhold til faciliteter, træning, rekruttering og præstationer.
  • FC Nordsjælland har med en Tonsser Rating på 6,2 Danmarks bedste ungdomsafdeling foran Brøndby, Aab og AGF.
  • Sidste sæsons sølvmedaljetagere fra Sønderjyske vurderes som Superligaens dårligste ungdomsafdeling og overgås blandt andre af en række 2. Divisionsklubber med en 36. plads.
  • HB Køge og Vejle Boldklub har med afstand 1. Divisions bedste rating og er begge at finde i top ti i den samlede rangering.
  • Superliganedrykkerne Hobro IK rangeres som nummer 45 og er næstdårligste 1. Divisionsklub.
  • De bedst placerede 2. Divisions klubber er Hellerup IK, Jammerbugt FC og Holbæk BI med Tonsser ratings på 3,9 og en delt 11. plads.

Fodbold er meget andet end penge, stjernespillere og trofæer. Fodbold er også passion og en platform til realisering af drengedrømme. Hver dag arbejder utallige håbefulde fodboldspillere over hele landet for at udvikle sine færdigheder og nå nye mål, så deres drømme en dag kan blive opfyldt. Disse spiller udgør ikke bare den danske ungdomsscene, men også det grundlag, som de danske fodboldklubber skal bygge videre på i fremtiden. Talentarbejde er kort sagt dansk fodbolds fremtid og derfor sammenligner Tonsser fodboldklubbernes ungdomsafdelinger med hinanden for at skabe et bedre overblik over det danske talentarbejde.

Tonsser har vurderet alle danske fodboldklubber fra Superligaen til 2. Division på en række parametre, der samlet giver en Tonsser Rating og en placering på Tonsser Club Ranking.

FC Nordsjælland i front – HB Køge yngst

Ud fra disse parametre har FC Nordsjælland Danmarks bedste ungdomsafdeling med en samlet Tonsser Rating på 6,2. Det er især i kategorien (i forhold til) gennemsnitsalder, at FC Nordsjælland trækker fra. Her scorer klubben 8,5, hvilket er bedst af samtlige Superligaklubber, imens man kun overgås af Aalborg BK, hvad angår antallet hjemmeavlede (Vi har målt på antallet af hjemmeavlede spillere, der er under 23 år – da specielt AaB har mange ældre spillere, der er hjemmeavlede, men som ikke gavner ungdommen) spillere på klubbens førstehold.

På pladserne bag FC Nordsjælland ligger tre Superligaklubber tæt med Brøndby IF (5,6) i spidsen foran Aalborg BK (5,5) og Aarhus GF (5,4). Imens Brøndby er landets bedste klub til at udvikle ungdomslandsholdsspillere, har AaB (sammen med Randers FC) flest ungdomshold i landets bedste og næstbedste rækker. AGF scorer solidt og stabilt i samtlige kategorier på nær antallet af hjemmeavlede spillere, og lander derfor på en fjerdeplads.

Lige bag sekstetten af Superligaklubber i front har to 1. Divisionsklubber sneget sig med i top ti i Tonsser Club Ranking. Der er her tale om HB Køge og Vejle Boldklub, der begge har en Tonsser Rating på 4,2 og dermed distancerer hele otte Superligaklubber. Med en score på 8,6 har HB Køge Danmarks yngste førstehold. I samme kategori ligger Vejle Boldklub også pænt til med 7,0.

Flere 2. Divisionsklubber pænt med

Tonsser Club Ranking omfatter de 50 fodboldklubber, der fordeler sig i Danmarks tre bedste fodboldrækker og inkluderer dermed også samtlige af de 2. Divisionsklubber, der i efteråret har været inddelt i tre puljer (Er det mere forvirrende end relevant?). Iblandt disse er der flere klubber, der trods sin position på rangeringens laveste niveau klarer sig langt bedre end udgangspunktet umiddelbart tilsiger. (Mulig forvirrende sætning)

De bedst placerede 2. Divisionsklubber er Hellerup IK, Jammerbugt FC og Holbæk BI, der alle har en Tonsser Rating på 3,9 og indtager en samlet delt 11. plads. Fælles for alle disse er, at de har nogle af landets yngste trupper med ratings på henholdsvis 8,1, 8,4 og 8,0 og desuden også scorer relativt højt i ”Kampform”, der er klubbernes præstationer på ungdomsniveau. Også B93, Thisted FC og Hvidovre er at finde i top 20 og distancerer dermed tre aktuelle Superligaklubber.

Flere Superligaklubber blandt de ældste

Imens Lyngby Boldklub indtager en 17. Plads og Viborg FF også lige formår at snige sig ind i top 20, er AC Horsens og SønderjyskE begge at finde i rangeringens dårligste (Nederste – mindre negativt ladet) halvdel. Fælles for flere af de lavest scorende Superligaklubber er, at de alle har en relativ høj gennemsnitsalder. Således opnår Lyngby Boldklub tabellens dårligste score med 3,1 skarpt forfulgt af Viborg FF (3,7), Hobro IK (3,8), Vendsyssel FF (3,8), AC Horsens (4,1).

Sølvvindere Superligaens lavest rangerede

Selvom alle de seks øverste klubber i Tonsser Club Ranking til dagligt gør sig i Superligaen, er det ikke alle fra Danmarks bedste række, der er godt kørende på ungdomsfronten. Sidste sæsons sensationshistorie SønderjyskE er med en Tonsser Rating på 2,6 således at finde helt nede på en samlet 36. plade. SønderjyskE er dermed ikke bare tabellens dårligst rangerede Superligaklub, men overgås derudover også af syv 1. Divisionsklubber og 15 2. Divisionsklubber.

Sønderjyderne scorer især lavt i kategorierne ”Niveau”, ”Hjemmeavl” og ”U-Landshold” og kan reelt kun konkurrere med sine ligakonkurrenter, hvad angår klubbens præstationer på tværs af ungdomsholdene, hvor man opnår en score på 5,0. Det er dog alligevel ikke SønderjyskE, der har færrest hjemmeavlede spillere i Superligaen. Her scorer Viborg FF (0,4), Lyngby BK (0,4) og AC Horsens (0,9) alle under 1,0, imens FC København trods en samlet sjetteplads på Tonsser Club Ranking her kun opnår en værdi på 1,1. (hjemmeavl-scoren kan du gange med 10 og så har du procenten af deres trups hjemmeavl – Det ville være relevant at nævne, for at gøre det mere transparent)

1. Divisionstophold i bunden

Hobro IK og Vendsyssel FF er trods sin status som 1. Divisions absolutte tophold og øjeblikkelige bejlere til Superligaen begge at finde i Tonsser Club Rankings nederste femtedel. Imens Vendsyssel indtager 40. pladsen ligger Hobro placeret på en 45. plads. Kun fire 2. Divisionsklubber og Fremad Amager fra 1. Division er dermed placeret dårligere end Hobro. Allernederst i Tonsser Club Ranking ligger Aarhus Fremad med en Tonsser Rating på 1,1. Skal nævnes, at Aarhus Fremad har ikke ungdomshold ældre end U11, så de har ikke ungdomshold i de relevante ungdomsrækker: U14, U15, U16, U17 og U19.

 

Talentarbejde er mere komplekst end som så

Der er ingen tvivl om, at penge spiller en stor rolle i dagens fodboldverden og klubbernes resultater på længere sigt langt hen af vejen går hånd i hånd med det økonomiske spillerum. Derfor er det også meget naturligt, at det er Superligaklubberne der fører an i Tonsser Club Ranking, da disse af mange årsager har bedre forudsætninger for at udvikle og tiltrække store talenter. Men det er langt fra alle topklubber, der præsterer et lige godt talentarbejde og kan sætte lighedstegn mellem omdømme og resultater. De størrelsesmæssige forskelle klubberne imellem udviskes i højere grad på ungdomsniveau, hvor flere lavere rangerende klubber giver deres på papiret større modstykker baghjul. Talentarbejde kan for nogle klubber være afgørende for, at disse overhovedet kan overleve på deres respektive niveau og derudover er det danske talentarbejde af helt essentielt betydning for, at dansk fodbold kan fortsætte med at udvikle unge danske fodboldspillere. Derfor vil Tonsser gerne hjælpe omverdenen med at forstå dansk fodbolds ungdom og fremtidsperspektiver, og måske vi endda kan blive endnu bedre i vores arbejde med dette i fremtiden.

Er du...?

Hvad bruger vi denne information til?